Fordelshåndværkere
Som kunde hos os, har du mulighed for at bruge vores netværk af håndværkere.
Der er forskel på, hvordan vi udbetaler erstatning. Det afhænger af, hvilken skade du får dækket.
Ved de fleste skader udbetaler vi erstatning direkte til din NemKonto eller til en anden konto, hvis du har ønsket dette, da du anmeldte skaden.
Hvis du har haft en skade på din bil eller hus, kan du vælge at bruge vores fordelsværksteder eller fordelshåndværkere. Her tager vi os af hele regningen, og sender bagefter en opkrævning til dig på din valgte selvrisiko. Du kan altså vælge, om du vil lægge ud for regningen selv, eller bruge vores fordelsaftaler og lade os stå for betalingen.
Har du fået en skade, som er dækket af din Indboforsikring, får du udbetalt din erstatning gennem Jyske Erstatningsportal.
Jyskes Erstatningsportal er en online indkøbscentral, hvor du kan få op til 40 % mere for din erstatning. Du får mulighed for at bestille varer og gavekort direkte i erstatningsportalen med høje rabatter.
Fra den dag du modtager opgørelsen, har du 3 år til at bruge erstatningen i Jyskes Erstatningsportal. Derefter bliver din erstatning automatisk udbetalt til din NemKonto.
Læs mere om udbetaling via NemKonto
Du kan logge ind og handle på Jyskes Erstatningsportal, så mange gange du vil. Du har adgang 3 år fra den dag, du modtager linket på mail. Når du har brugt hele dit erstatningsbeløb, lukker din adgang efter 30 dage.
Har du brug for hjælp til adgangskode, levering eller andet, kan du kontakte vores samarbejdspartner Scalepoint på 88 81 80 01. De har åbent mandag–torsdag kl. 8.00–17.00 og fredag 8.00-16.00.
Som kunde hos os, har du mulighed for at bruge vores netværk af håndværkere.
Når du har fået en skade på din bil, har du mulighed for at bruge vores fordelsværksteder.
Er din mobil gået i stykker, hjælper vi dig med reparationen.