Til sidens indhold

Undgå indbrud i juletiden

Julen er en tid med hygge, samvær og traditioner, men desværre sker der også mange indbrud. Derfor er det vigtigt, at du tager alle de forholdsregler, du kan, når du forlader dit hjem for at tage til fx julefrokost, på skøjtebanen eller julemarked.

Gør det svært for tyvene

December er fyldt med traditioner, duften af gran og glæden ved at være sammen. Men mens vi julehygger med dem, vi holder af, står mange hjem tomme – og mørket giver desværre indbrudstyve gode vilkår for at bryde uset ind i dit hjem. Faktisk sker der flest indbrud i de mørke vintermåneder, og derfor er det vigtigt, at du tager dine forholdsregler.

Her får du konkrete råd til, hvordan du kan sikre dit hjem og gøre det mindre attraktivt for uønskede gæster i juletiden.

7 tips til at afskrække tyvene

  • Lad boligen se beboet ud, når du ikke er hjemme
    Lad lyset stå tændt, når du ikke er hjemme, og lad radioen spille. Hvis du skal være væk i en længere periode, er det en god idé at bruge tænd-sluk-ure, der kan få det til at se ud, som om nogen er hjemme i løbet af de mørke timer.

  • Lad være med at rydde op

    En anden måde at få det til at se ud som om, du er hjemme, er ved at rode lidt. Det lyder måske mærkeligt, men lidt rod kan faktisk være en fordel, fordi en opvask i vasken, vasketøj på tørrestativet og lidt legetøj på gulvet kan give indtryk af, at nogen er hjemme – eller snart kommer hjem.

    Husk dog at gemme stiger, værktøj og sneskovlen væk, så de ikke bliver hjælpemidler for tyven.

     

  • Del juleeventyrene, når du er hjemme igen
    Uanset om du er rejst på juleferie eller er ude af hjemmet til julearrangementer, er det en god idé at vente med at dele det på sociale medier, til du er hjemme igen. Det kan være fristende at dele billeder, men tyvene holder øje med Facebook og Instagram, og et billede af fx gløgg og julehygge i sommerhuset kan være en ubevidst invitation.
  • Installer udvendig belysning
    Udover den indvendige belysning, kan udvendig belysning med bevægelsessensorer afskrække tyve, der helst arbejder i mørke. Sørg for, at indgangspartier og stier omkring huset er godt oplyste. Udendørsbelysning kan også bidrage til julestemningen, og det er jo en win-win!

  • Gem dine værdigenstande og dyre julegaver...
    ...et usandsynligt sted, hvis tyvene endelig kommer ind. Tyve starter typisk med kommoden i stuen eller klædeskabet i soveværelset. Vær kreativ – jo længere tid det tager at finde noget, jo større er risikoen for at blive opdaget, og det kan få tyven til at opgive.

  • Tilmeld dig Nabohjælp
    Nabohjælp er en effektiv måde at forebygge indbrud på – og det er rart at vide, at nogen holder øje med huset, mens I er til julefrokost eller gaveudveksling med familien. Det giver både tryghed og en god forebyggende effekt. Besøg nabohjælp.dk, og kom i gang.

  • Lås vinduer og døre – hver gang
    Selv hvis du bare smutter ned i den lokale købmand efter risengrød eller en ekstra pakke juleservietter, så husk at låse både døre og vinduer. Uden tegn på indbrud får du ikke erstatning for stjålne kontanter og smykker.

Husk, at uheld kan ske...

...selvom du gør meget for at forebygge. En Indboforsikring sikrer, at du ikke står alene, hvis uheldet er ude. Forsikringen dækker dine ejendele – fra møbler og tøj til smykker, elektronik og hårde hvidevarer – hvis de bliver stjålet eller ødelagt i forbindelse med et indbrud. På den måde kan du trygt nyde juletiden vel vidende, at du er beskyttet, hvis julefreden skulle blive forstyrret af ubudne gæster.

Læs mere om vores Indboforsikring

Spørgsmål og svar om indbrud

Når du anmelder et indbrud i dit hus eller din lejlighed til politiet, skal de bruge oplysninger om dit personnummer, navn, telefonnummer, adresse, forsikringsselskab og policenummer, gerningssted- og tidspunkt og oplysninger om, hvilke ting du har fået stjålet.

Hvis tyven har skaffet sig adgang til din bolig gennem fx et åbent vindue eller en ulåst dør - så er der tale om det, vi i forsikringssprog kalder simpelt tyveri. Har du forsikring hos os, skal du ikke være nervøs for dit almindelige og endda dit særlige indbo. Det er fuldt dækket, selvom tyven ikke har brudt noget op. Guld, sølv og smykker (altså dine særlige værdifulde genstande) er dækket for 1,5 % af forsikringssummen.

Ligger du inde med nogle meget dyre smykker eller andre særlige værdigenstande, kan det være en god idé at vælge en større forsikringssum. Vi vil gerne rådgive dig om, hvordan du forsikrer dine særlige værdifulde genstande bedst muligt, så ring til os på 33 14 37 48.

Hvis du er husejer, er det din husforsikring, som dækker, hvis tyven har ødelagt døre, vinduer eller andet under et indbrud. Er du lejer eller andelshaver, er det udlejers eller boligforeningens bygningsforsikring, som skal dække skaderne.

Der findes et utal af forskellige tyverialarmer på markedet. De mest simple kan bare registrere bevægelse i huset og fx afgive en høj lyd, hvis noget rører sig. Den slags alarmer er mest beregnet til at skræmme indbrudstyven væk. Det er også muligt at koble en vagtservice på, så en patrulje kører ud, når alarmen går i gang. Derudover kan du få alarmer, der reagerer på temperaturforskelle, alarmer der kan fjernstyres osv. osv. Overvej, hvor stort dit behov er.

Når du vælger låse til dit hus, bør du gå efter dem, hvis nøgler er sikret mod kopiering, har høj dirkesikkerhed og såkaldt borebeskyttelse i cylinderhuset. Sidstnævnte sikrer dig mod, at låsen kan bores eller dirkes op. Gå efter låse, der er godkendt af Forsikring og Pension.